Ilanngussat pisoqaanerit

PRESSEMEDDELELSE Vores tillid til Naalakkersuisoq er brudt (Jess Svane, Politisk ordfører, SIUMUT)

Lad os få åbnet op for de unges muligheder

Vi er i Siumut ganske klar over hvor stor en geopolitisk betydning vort lands beliggenhed afstedkommer. Dette gælder ikke kun i relation til militære spørgsmål, men danner også grundlag for handel, turisme og den økonomiske udvikling.

På denne baggrund mener vi, at man i takt med, at vi herhjemme i stigende grad skal overtage ansvaret for sikkerheds- og forsvarsområdet samt redningstjenesten, må starte forhandlinger op med den danske regering omkring, at få etableret uddannelser i relation til de her berørte områder i Kangerlussuaq.

Vi vil derfor med denne begrundelse, opmuntre de unge til at tilpasse sig denne nye geopolitiske situation og få uddannet sig og dygtiggjort sig, så vi får forbedret vore kompetencer og kan samarbejde herom i fremtiden. Det er på dette grundlag, at vi beder de unge om at uddanne sig. Vi opfordrer fra Siumut de unge til at tage imod disse muligheder, vi har således aldrig tænkt os at sætte politiske grænser for de unges muligheder og dermed forsøge at styre de unge på autoritær basis, tværtimod har vi hellere åbnet dørene op for flere muligheder og det vil fortsat være vores formål.

Nødvendig at samarbejde om et beredskab

Redningstjeneste, beredskab samt udøvelsen af kontrollen med vore farvande samt muligheden for at kunne forsvare sig er alle områder, som hører sammen med de arbejdsopgaver der henhører til vort lands transition til en stat og vi kan ikke forvente, at vi alene selv kan løse denne opgave, ved at vende ryggen til de lande der rækker hånden ud i et samarbejde;

Der findes ikke noget land i verden, der som stat har helt og aldeles alene “er fuldstændig uafhængig af andre stater”, idet alle lande set i et internationalt perspektiv mere eller mindre har brug for hinanden for at kunne stå sammen og dermed er nødt til at kunne samarbejde omkring en hvilken som helst potentiel hændelse.

Dette er også gældende for vort vedkommende. Vi har brug for at kunne samarbejde med andre lande under denne iværksatte proces hvor vi er på vej til at blive en stat.

Det er aldeles nødvendigt, at vi herhjemme har et beredskab klar i tilfælde af større katastrofer, beredskabstjenestens ansatte og de der set i et fremtidigt perspektiv skal stå for beredskabet, skal også kunne tage ud til de katastroferamte områder og foretage den nødhjælp, der akut måtte være behov for, derfor skal der etableres gode uddannelser der sikrer os, at den nødvendige kompetence opnås. Der er mulighed for at etablere sådanne uddannelser i Kangerlussuaq.

Vi er derfor bekymrede over Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigs og Klima´s direkte udmeldinger igennem sin facebook – live den 17. Juni hvor Naalakkersuisuts melding til medierne i vores optik er dybt bekymrende, ligesom dette er potentielt et utroligt dårligt første skridt til et kommende samarbejde.

Naalakkersuisoq Pele Broberg skaber mistillid til Naalakkersuisut

De ting han på facdebook live melder ud som sine tanker er meget tyhdelige løgne. Han påstår løgnagtigt at den tidligere formand for Naalakkersuisut har givet afslag, og han melder ud at det er Kim Kielsen der som den første har givet afslag på at indføre ”Værnepligts”-lignende uddannelser, ligesom medlemmet af Naalakkersuisoq har udtalt følgende omkring ”militærgrunduddannelse”:

uddannelsen starter ikke i år, det du kalder en forsvarsuddannelse. Der er jo tale om en uddannelse i at slå mennesker ihjel, det er jo det en millitæruddannelse drejer sig om, altså om hvordan man slår ihjel, hvor man skyder mennesker, hvordan arbejder man som soldat?   Det er det man har meldt ud om ved at skabe en uddannelse herom i Kangerlussuaq”.

Dette er dog aldeles ikke korrekt. Således har Kim Kielsen i forbindelse med sine udtalelser herom forklaret en ”Forsvarspakke” således: Med udgangspunkt i Ilulissat-aftalen skal vi arbejde for en afmillitarisering. Men at sætte penge af i forbindelse med forsvar er jo ikke en oprustning til millitarisering, men derimod en forbedring af beredskabstjenesten for at beskytte befolkningen herhjemme og der er derfor ikke tale om etablering af et militær som sådan, og det er helt på linje med det som forsvarspakken handler om.

Vi ser på Naalakkersuisoqs løgnbaserede udmelding dybt bekymrende, vi sætter defor spørgsmålstegn ved den troværdighed hvorved styret vil agere over de næste 4 år, vi skal huske på at hatten som Naalakkersuisuoq ikke er noget man tager af og på efter forgodtbefindende, man er Naalakkersuisoq fra den dag man er indsat til den dag man er afsat 24 timer i døgnet.

Værnepligtsuddannelsen har fordele

”Grønlandsk værnepligt” har som grundlæggende synspunkt ikke noget som helst med militarisering at gøre. At kalde uddannelsen som værende “en uddannelse i at dræbe et medmenneske” bunder i uvidenhed.

De forskellige millitære uddannelser er forskelligt opbyggede med forskellige niveauer indbygget, de forskellige grader har derfor indbygget forskellige niveauer.

Her er Hærens basisuddannelse med. Denne uddannelse har en varighed af 4 måneder.

Noget af uddannelsens indhold: personlig udvikling for den enkelte, samt samarbejde med andre personer.

Uddannelse i brug af militære våben sker ikke på dette modul. De unge mennesker kommer i deres bedste alder i læring til at tage et ansvar og det er vigtigt, HBU giver et struktureret uddannelseforløb i den personlig udvikling som et ungt menneske har brug for og dermed får det unge menneske foræret nogle grundlæggende menneskelige egenskaber og får det lært grundigt, vi kan derfor fra Siumut grundlæggende ikke se noget til hinder for, at de der har en interesse i at blive soldater skal hindres deri.

De der selv af egen fri vilje søger om en “værnepligtig”-uddannelse og dermed gennemgår en personlig udvikling og som får en grundlæggende kompentence i at samarbejde, det synes vi fra Siumut er ganske tiltrækkende og selvom vi ikke direkte involveres i forsvarsforliget, så er vi sådan set enige i selve det uddannelsesindholdsmæssige perspektiv.

Hvad med de der ønsker at gå videre?

Såfremt man ønsker at gå videre med HRU (Hærens Reaktions Uddannelse) så er dette en mulighed. Jeg finder det dog på sin plads, at gøre opmærksom på, at jeg ikke tror der findes mennesker der ønsker, at tage en uddannelse i at dræbe deres medmennesker, de Forenede Nationer der sender soldater ned til de krigsramte områder sendes jo heller ikke ned for at dræbe andre mennesker, formålet er at skabe fred eller at være fredsbevarende. Det er forbudt at dræbe sine medmennesker, fordi det er en overtrædelse af FN’s konventioner.

Han må give en undskyldning

Naalakkersuisoq Pele Broberg må påtage sig sit ansvar, det nytter ikke noget at blive ved med at bruge den opførsel hvor han alene med sine løgnagtige påstande via facebook bliver ved at beskylde andre, og han må derfor som følge heraf give en undskyldning.

Naalakkersuisut giver anledning til mistillid:

Taler Naalakkersuisoq virkelig sandt? I henhold til et §37 svar fremgår det nemlig, at den danske forsvarsminister og medlem af Naalakkersuisut Pele Broberg er kommet med modsatrettede udtalelser.

Dette spørgsmål:

“Har Naalakkersuisut aflyst hvervningsture?[1]

Naalakkersuisuts svar:

“Naalakkersuisut har ingen bemyndigelse over ridsmyndighederne, herunder forsvaret” (dette er jo i og for sig selv rigtigt nok, men dette svar til §37 spørgsmålet, er jo i direkte strid med:

Den danske forsvarsministers svar til Naalakkersuisut har følgende ordlyd:

“Efter et ønske fra Naalakkersuisut har Forsvarsministeriet sat den frivillige værnepligtsafprøvning på pause i 2021.”[2]

 

DER MÅ MELDES UD KORREKT INFORMATION.

[1] https://ina.gl/documents/para3637/2021/spm/081_2021_hvervningsrundture_ANWA_kal.pdf

[2] 1 https://knr.gl/da/nyheder/naalakkersuisut-s%C3%A6tter-stopperv%C3%A6rnepligtspr%C3%B8ver

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *