Ă…bent brev: Det er ikke betryggende, at vort land taler med to tunger pĂĄ det udenrigspolitiske omrĂĄde!

Vort Lands udenrigspolitiske ansigt udadtil her indenfor de seneste dage, som især drejer sig om forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål bevirker, at man må sætte spørgsmålstegn ved landets politiske ledelse. Siumut mener, at vort Land bør have en entydig stemme i udenrigspolitiske spørgsmål.

Tiden er derfor inde til at formanden for Naalakkersuisut melder ud om den konkrete sag.

Vi har fra Siumut bidt os mærke i de skiftende udenrigspolitiske udmeldinger og som nu bevirker, at der er skabt fuldstændig forvirring i udenrigspolitiske spørgsmål. IA´s eget indflydelsesrige folketingsmedlem ytrer sig nu helt åbenlyst ud i medierne som modpart til koalitionen.

Her i forgårs den 7. Juni indkaldte Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Partiformændende i hast til et vigtigt åbent møde. Her blev det fremlagt som en orienteringssag, at der er opstået iskold luft imellem Naalakkersuisut og den danske regering. I går udtalte Naalakkersuisoq efterfølgende til Sermitsiaq.ag og KNR radio – “Inuiaat Tillernerat”, at der var foregået positive samtaler med den danske regering og Naalakkersuisut, desuden fremførtes det, at det blot var mediernes skyld og at der blev luftet synspunkter som ikke var blevet nævnt.

Vi mener fra Siumut, at denne sag har vokset sig til et stort problem. Vi følger alle med i Naalakkersuisoqs tvedelte tunge. Derfor ser vi fra Siumut med stor bekymring Naalakkersuisuts slingrekurs som et useriøst stykke arbejde. Såfremt der fra Siumut skal genskabes tillid til Naalakkersuisut, så må Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og formanden for Naalakkersuisut på banen og forklare sig overfor Inatsisartut, så vi kan hitte rede i hvad der er hoved og hale i denne sag. De oplysninger der er fremført overfor partiformændene og de udmeldinger der er foretaget overfor medierne modsiger sig selv, det kan ikke være alle de modsigende udmeldinger der er korrekte, det kan kun være en af udmeldingerne der er korrekt.

 

Med venlig hilsen

Erik Jensen

Formand, Siumut

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *