af Kim Kielsen medlem af Inatsisartut for Siumut.
Vores Land har brug for udvikling. Det har vi alle et fælles ansvar for at løfte. Lige så stolt jeg var for at samtlige partier under valgkampen gik ind for at lufthavnen mellem Qaqortoq og Narsaq skulle bygges, lige så skuffet er jeg over at se, at flere nu forsøger at løbe fra deres valgløfte, der vil give hele Syd Grønland et vigtigt løft til at få gang i den udvikling de har så inderligt behov for.
Det er ingen hemmelighed at det koster penge at bygge lufthavne, mange penge. Til gengæld kan lufthavnene bruges de næste 50 – 100 år.
Hvad mange glemmer er, at lufthavnene også skaber indtægter, arbejdspladser samt uddannelsespladser. Hvilket vi har netop brug for i vores Lands udvikling.
Den planlagte lufthavn mellem Qaqortoq og Narsaq skal bygges, fordi det vil ændre hele erhvervsgrundlaget i Kommune Kujalleq, en udvikling de har ventet på i flere årtier.
Den seneste udmelding i pressen om, at lufthavnen vil koste mere end 1 milliard kr. kan måske for nogle til at spørge, om vi har råd til dette ? svaret er et rungende JA ! Vi har ikke råd til at lade være.
Vi ved at lufthavnene vil bringe nye indtægter fra øget turisme, men vi ved ikke hvor mange turister der vil komme. Derfor er det et meget konservativt regnestykke idet indtægterne skønsmæssigt er sat lavt, hvilket bevirker, at lufthavnene kommer til at se dyrere ud, end de virkeligheden er.
Samtidig er det vigtigt at huske, at en kort bane til dash 8 i Kommune Kujalleq, ikke vil bringe turister til kommunen på samme måde som den planlagte bane på 1499 m, ligesom fisk og andre produkter ikke vil kunne sendes i større mængder.
Økonomisk besparelser er der også idet, servicekontrakter, overnatninger og spildt tid vil minimeres. Og som nævnt øget turisme og øget erhvervsmuligheder og udvikling vil skabe indtægter.
Efter lufthavnen er betalt af, vil den blive ved med at skabe indtægter for vores land de næste 50 år og mere.
Kommune Kujalleq har brug for udvikling og ikke afvikling, så lad os stoppe med at lave flere undersøgelser og i stedet igangsætte entreprenørerne med det fysiske arbejde og få gang i deres entreprenørmaskiner så vi kan få bygget 1499 m banen.
I Kommune Kujalleq skal i vide, at Siumut holder fast i lufthavnsbyggerierne da udvikling af infrastrukturen er et vigtigt element i udvikling af Vores land.
Og til Naalakkersuisut vil jeg opfordre dem til at holde fast i at lufthavnen i Kommune Kujalleq skal bygges med den længde som man fastsatte på 1499m. ligesom byggeriet skal påbegyndes nu, og ikke om 5 – 10 år, idet kommunen risikere at miste de folk som vil investere i forskellige erhverv på grund af uvished om lufthavnen bliver en realitet, ligesom folk som ikke ønsker stilstand fraflytter.
Siumut vil være med til at finde de økonomiske midler som skal til for at lufthavnsbyggeriet kan blive en realitet.