Vi lever i et land med masser af ressourcer – men vi skal ikke lade vores ressourcer splitte os ad som et folk.
Der er nu gået mange år vi i forbindelse med råstofudvinding, når talen kommer ind på radioaktiv stråling og tungmetaller, at vi på det politiske plan men da også i samfundet er splittede og det at vi æder vores sammenhold op bid for bid, det kan vi ikke bare lade som om at det er ikke eksisterende – Vi skal kunne finde konsensus og vi må finde evnen til at lytte til hinanden frem, og i fællesskab finde måder at løse vores fælles problem.
Man har nu i masser af år haft forskellige vinkler på debatten om planerne for minedrift efter mineraler med farlig stråling og tungmetaller i Sydgrønland nær en beboet sted, og nu hvor vi nærmer os en skillelinje hvorfra der er ingen retur når vi har besluttet os, så vokser modstanden mod råstofudvindingen sig ikke mindst på stedet som det hele drejer sig om, hvor reaktionerne bliver mere og mere voldsomme, det vil i øvrigt være underligt hvis dette ikke var tilfældet.
I Sydgrønland er borgerne – ikke mindst i byen det drejer sig om splittede i to dele; på den ene side har tilhængerne fokus på at der vil komme en masse penge i Landskassen ligesom der vil blive skabt en masse arbejdspladser – på den anden side frygter modstanderne at, der vil ske en forurening som vil gå ud over deres sundhed hvis minedriften iværksættes. Der har været foretaget adskillige høringer, ligesom også Naalakkersuisut allerede har meddelt igennem medierne at de har planer om at ville afholde høringer.
Et kig på de Canadadiske metoder
Jeg er klar over at Naalakkersuisut, medlemmer af Inatsisartut, kommunalbestyrelsesmedlemmer og deres embedsfolk allerede har været på flere studierejser i Canada. I Canada har man etableret en kommission som skal foretage løbende vurderinger af strålingsniveauer. Til dette arbejde har man udvalgt specialister med som skal foretage høringer i befolkningen. Man gennemfører i Canada minedrift ud fra særdeles høje krav, ikke mindst omkring det vi herhjemme er mest uenige om: hvad man skal gøre af tailings, hvor det i Canada er et krav at minen skal have særlig godkendte dumpningssteder og således er det siden 1990´erne allerede blevet forbudt at sænke farligt affald i søer.
Såfremt man kunne ønske at undersøge metoderne i Canada grundigere kan man klikke sig på denne her hjemmeside på internettet: https://nuclearsafety.gc.ca
Landsdækkende oplysningskampagne
Når vi har at gøre med large scale projekter i samfundet, som har omfattende indflydelse på vores levevilkår, sundhed og vort miljø så har vi brug for lige så omfattende seriøse oplysningskampagner som er af en god kvalitet. Derfor vil vi på det foreliggende grundlag opfordre public-servicestationen KNR til at tage sig af denne opgave og fuldføre den.
Derfor vil vi også venligst sende vores opfordring til jer, fordi vi har hårdt brug for udviklende debatter i alle emner. Vort meget spredte bosætningsmønster gør ikke vort behov endnu større, derfor ønsker vi at vores opfordring vil blive vel modtaget.
Lad høringerne foregå ud fra et videnskabeligt og oplyst grundlag
Det er ønskeligt at man med en så vigtig overskrift for øje får en uvildig og uafhængig høring på et så videnskabeligt grundlag som muligt. Ethvert menneske får et bedre beslutningsgrundlag når viden og data som kommer fra uafhængige kilder.
Her hvor vi står i dag så er modparterne urokkelige i deres synspunkter. I dag er vort eneste grundlag, den rapport der er udarbejdet som indeholder en masse sider med tungt stof om råstoftekniske begreber som folk uden råstofteknisk erfaring ikke kan gøre brug af, og desuden så mener jeg at tiden her hvor vi står med den verdensomspændende pandemi Covid-19 har medført, at der er sat begrænsninger på forsamlinger, og derfor må vi sætte gearet ned, fordi det er i vores alles interesse at man i forbindelse med så omfattende beslutninger og så vidtrækkende ændringer at vi ikke skal føle os løbet over ende.
For at sikre høringernes troværdighed må vi fuldstændig væk fra at nogen med politiske og økonomiske interesser driver.
Med så omfattende en overskrift og med så stor modstand og når meningerne splitter os i så voldsomt et omfang som det gør nu, så må vi ud og lede efter nye måder, Det mest værdifulde vi kan beskytte for et folk som os, som er så få, er vores fællesskabsfølelse.
Det er nu engang sådan at samtlige af vore handlinger får konsekvenser også hvis vi vælger at være passive og lade stå til, derfor håber jeg, at denne meddelelse kan være medvirkende til, at vi igen kan tage de skridt, der kan gøre noget ved vore splittede holdninger så vi får banet vejen for at vi igen kan mødes og samles.