Mon ikke tiden er kommet til at have modet til at omstrukturere fiskeriet til alles bedste?

De 3 helleviskeforvaltningsområders fiskere er mobile for at kunne have indhandlingsmulighed for deres fangst, men mon ikke tiden er kommet til at fiskerne skal bindes til deres forvaltningsområder?

Mon ikke man skal overveje at standse den stigende skik om at de kvoter der tildeles fartøjer over 6 meter, men som ikke opfiskes, blot bliver opkøbt af fiskere fra andre forvaltningsområder?

Mon ikke det vil være bedre at kun fiskere i de enkelte forvaltningsområder får lov til at fiske i netop deres forvaltningsområder? Dermed kan det olympiske fiskeri der medfører mange fiskeristop bremses.
Opfiskning af periodevise kvoter leder vist tanken til at hele kvoten er fisket op. Men tiden er kommet til at man forstår at sandheden er noget helt andet. For de kvoter der tildeles for fartøjer der er over 6 meter har ikke været opfisket i efterhånden mange år. Hvis man fiskede kvoten op, ville det medføre indtægter i millionklassen for samfundet og for Landskassen.

Er der for mange fiskere? Hvorfor bliver så store mængder fisk så ikke opfisket? Arbejdet med at ændre fiskeriloven har nu trukket ud i langdrag. Hvad mon grunden til dette er?

Fiskeri omfatter enorme summer, er det de smalle interesser som er hæmmende?

Har vi råd til yderligere forsinkelser? Det er Siumuts holdning, at vi ikke har råd til at udsætte den for yderligere forsinkelse.

Vi ønsker at tage den nødvendige debat.

Medlemmer af Fiskeriudvalget for Siumut.

Karl-Kristian Kruse/ Jess Svane
Email: kkkr@ina.gl / jess@ina.gl
Mobil: 548374 / 588215