Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen har tildelt en Nersornaat i guld til formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen

Formandskabet for Inatsisartut har tildelt en Nersornaat i guld til formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen i Hans Egedes Hus som anerkendelse for sit mangeårige politiske arbejde og som formand for Naalakkersuisut.

Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fremhævede blandt andet i sin tale for Kim Kielsen:

"Du har siden 2005 været medlem af landstinget og inatsisartut med mange forskellige hverv, men dog med særlig fokus på råstoffer og miljøet og erhvervslivets vilkår. (…) Og i det nordiske samarbejdsregi har du været særlig opmærksom på miljøområdet.

Du var første gang landsstyremedlem for Infrastruktur og Miljø i perioden 2007 til 2009 og igen fra 2013 til 2014 Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og Nordisk samarbejde. I 2014 havde du et helt særligt politisk år - kan man vist roligt sige - hvor du både blev partiformand og formand for Naalakkersuisut.

Dit politiske virke tager afsæt i dit grundige kendskab til lokalsamfundets forhold. Din politik er forankret i dit kendskab til lokale forhold og ikke mindst forhold omkring borgernes hverdag. (…) Dit politiske levnedsforløb vidner om dit store virke og engagement, som formandskabet har ønsket at anerkende ved denne tildeling af Nersornaat i guld.”

 

På Formandskabets vegne

 

Lars-Emil Johansen

Formand for Inatsisartut